UDVALGTE PROJEKTER

Haveplan, privat opgave, 2023

For en privat haveejer er der her planlagt anvendelse af alle havens hjørner til optimal udnyttelse af m2. Vigtigt for kunden har det været at få en spiselighave med mange kroge, farver, leg og liv.

Planforslaget har taget højde for sol og skygge, samt i høj grad fokus på beplantningen, der yderligere er beskrevet i beplantningsplaner for haven.

Igangværende projekt 2023

Beplantningsplan, privat opgave, 2023

For en privat sommerhusejer er der udarbejdet en samlet beplantningsplan, samt beskrivende planteliste for en eksisterende haveplanstruktur.

Haveejer ønskede en vedligeholdelseslav have, med fokus på buske, bunddække og naturgræs.

I plantevalget og planarbejdet har der været fokus på at skabe en karakter der naturligt falder ind i området.

Igangværende projekt 2023

Dispositionsforslag udarbejdet for Syddjurs kommune, 2022

Et dispositionsforslag for det grønne område ved Knubrobæk ved Rønde by, hvor udformningen af de grønne rekreative arealer på sigt skal anvendes til rensning af regnvand. På sigt en fin grøn oase for byens borgere.

Haveskitse, privat opgave, 2020

Opgaven bestod i skitsering og ideforslag til forbedret infrastruktur på småbruket, samt placering af nyt stuehus, i forhold til eksisterende bygninger.

Planforslaget skulle tage højde for et aktivt landbrug med eksisterende produktion, nyt byggeri, sol, udsigt og private haverum.
Eksisterende beplantning og forslag til ny beplantning var desuden et vigtigt emne.

Skitseforslag udarbejdet for Skive kommune, 2021

Landskabsplan for støjvold og rekreativt område langs Ringvej Syd, med fokus på beplantning, terræn og stiforløb.
I forbindelse med en ny boligudstykning lægges der op til et grønt rekreativt område, der naturligt flettes sammen med en planlagt støjvold mod Ringvej Syd.

Forslaget til en landskabsplan tager udgangspunkt i de ek- sisterende strukturer og elementer, der findes i landskabet. Strukturerne ses tydeligt i form af læhegn, diger og eksister- ende kuperet terræn omkring §3-området.

Stedets beplantningskarakter forstærkes desuden igen- nem plantevalg og bevaring af eksisterende elementer, fra fredskov til vejtræer.

Lokalplanfase 2023